Risbjerggaard Villaby

Parcelforeningen Risbjerggaard Villaby er en gammel forening i Hvidovre Kommune, beliggende mellem Hvidovrevej og Vigerslevparken på grænsen til Vigerslev/Valby i Københavns Kommune.

Som en del af det historiske Risbjergkvarter har foreningen været med lige siden de oprindelige selvbyggerier og sommerhuse i begyndelsen af 1900-tallet.

Foreningens primære aktivitet gennem de seneste år har været den årlige fastelavnsfest, suppleret med diverse arrangementer for medlemmer og andre interesserede.